Topp_skostørrelse_DK.jpg

 

Hvis du ikke har mulighed for at tage dit barn med ind i butikken for at prøve, kan du downloade vores fodmåler. Fodmåleren vil beskrive hvordan du måler foden til dit barn rigtigt. Download vores fodmåler >>

HUSK: Foden skal måles fra længste tå til bagerst på hælen. Det er vigtigt at barnet står godt på foden når fodlængden måles. Bøj gerne knæene for at tæerne ikke krøller sig sammen. Tag fodmåleren med ned til vores butik for at få bedste service og hjælp.

Det er vigtigt med et vokseplads på ca 1,5 cm. Dette indebærer både vokse- og skridtillæg. 1,5 cm er en tommelbredde. Tag sålen ud af skoen og mål på denne. Det er den bedste måde at tjekke om skoen er lang nok og bred nok.

Skoens runding
Voksetillæg
Skridtillæg
Tilsammen
Fodlængde
Indre skolængde

 

Skridtillæg

Skridtillæg er indkluderet i den standard vokseplads på 1,5 cm som bør være i barnets fodtøj.

Skridtillæg udgør 0,5 cm af voksepladsen og bør også ligges til efter at foden er færdig udvokset. Med skridtillæg tager vi højde for at en fod i bevægelse kræver ca. 0,5 cm mere plads i skoen end en fod som står i stille. 

En standard vokseplads på 1,5 cm. er det normale, men der er selvfølgelig nogle undtagelser.


Vintersko

Børn har brug for mere plads i vinterskoene end i en sommersko. I vinterskoene kan 1,5 cm derfor være til det mindste, særligt for de yngste. Er vinterskoene for smalle, kan barnet hurtigt komme til at fryse fødderne.

1,7 cm er ofte bedre når vinterskoene skal have plads til strømper og ekstra indlægssåle.


Fine sko og loafers

Fine sko og loafers skal som regel sidde lige så de passer, for at det ikke slipper i hælen, eller er ubehagelige at gå i.

Vokseplads på 1,5 cm kan være for meget, når barnet skal have fine sko eller loafers, du bør derfor tage udgangspunkt i 1 cm. vokseplads. En sål er ofte en god løsning, for at justere størrelsen på skoen. En sål fylder ca. ½ størrelse og kan dermed gøre en stor forskel.


Førstegangssko

Må ikke være for store, men skal sidde godt på foden. For store førstegangssko vil gøre det vanskeligt for barnet at fortsætte sine første skridt.

Under «De første sko» finder du uddybende information om barnets første sko.

 

 

Hvor ofte skal vi måle barnets fod?

Små fødder vokser i ryk. De første to år vokser fødderne næsten 0,5 størrelse hver anden måned. I 2-3 års alderen vokser barnets fod ca 0,5 størrelse hver tredje måned. Fra 8 års alderen vokser fødderne i gennemsnit 1 cm hvert år frem til 13-15 år, men her er variationerne store.

Hos små børn er nervetrådene yderst i foden mindre sensitive, så det kan være vanskeligt for barnet at mærke om skoen sidder for stramt. Derfor er det vigtigt at foden måles ofte. Det vil sige:

1-2 år: hver 2. måned

2-5 år: hver 3. måned

6 år eller ældre: hver 6. måned. 


Hvorfor måle ofte?

Som nævnt ovenfor er det vigtigt at måle størrelsen ofte. Hvis skoene er for små, vil barnet krølle tærerne sammen. Dette vil hindre naturlig udvikling af foden og den naturlige gang. Ettersom barnefoden er meget blød de første år, kan det også på sigt føre til skader på foden. Hvis skoen er for stor, vil det hindre naturlig gang og barnet vil «slæbe» skoene med sig.

Er du i tvivl om skoen til dit barn fortsat passer – så kom ind i en af vores butikker. Vi hjælper dig gerne med at tjekke.